Indledning

I medfør af bekendtgørelse nr. 1085 af 25. oktober 2019 (dimensioneringsbekendtgørelsen) påhviler det kommunalbestyrelsen at fastlægge niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af en udarbejdet risikoprofil. Det kommunale redningsberedskab identificerer og analyserer lokale risici som lægges til grund for den samlede risikoprofil og efterfølgende redningsberedskabets dimensionering. Kommunalbestyrelsen skal fastlægge redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af risikoprofilen og serviceniveauet. På baggrund af aftale mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening i 2014 organiseres de danske kommuners redningsberedskaber i et antal større fællesskaber fra januar 2016. Denne plan beskriver den risikobaserede dimensionering for Midtjysk Brand & Redning, som er det fælles redningsberedskab for Silkeborg og Viborg kommuner. Formål Midtjysk Brand & Redning har følgende vision: Midtjysk Brand & Redning skal levere en hurtig, god og kompetent service til borgere, virksomheder og øvrige kommunale institutioner, der har brug for hjælp. I vores forebyggelses- og planlægningsstrategi tager vi medansvar for, at det er trygt og sikkert at bo eller arbejde i Silkeborg og Viborg Kommuner - ved at være på forkant gennem nytænkning og dialog. I relation til den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet har denne til formål at sikre, at redningsberedskabet har den kapacitet der skal til for at kunne håndtere såvel hverdagshændelser som større ulykker og hændelser, der er mere sjældent forekommende. Plan for Risikobaseret Dimensionering Midtjysk Brand & Redning 4 August 2021

Resume

Nærværende plan lægger op til midlertidigt at videreføre den eksisterende dimensionering af redningsberedskabet for Silkeborg og Viborg kommuner uændret. Årsagen er, at der aktuelt pågår et arbejde med udsendelse af ny vejledning for dimensionering af de kommunale redningsberedskaber, som påregnes at indebære nye tilgange til udarbejdelse af risikoprofil, nye metodik for udarbejdelse af plangrundlag m.m. Sideløbende hermed er der som udløber af Robusthedsanalysen 2019 nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med anbefaliner til udvikling af de risikobaserede dimensionering. Disse forventes at påvirke den ny vejledning. Når den ny vejledning er publiceret – hvilket forventes at ske i næstkommende kommunale valgperiode - vil der blive udarbejdet en ny dimensionseringsplan på grundlag af revideret metode. Redningsberedskabet består af to indsatslederområder i hhv. Nord og Syd. Område Syd dækker udrykningsområderne Silkeborg, Them, Fårvang og Kjellerup, mens område Nord dækker udrykningsområderne Viborg, Karup, Stoholm, Møldrup, Ørum og Bjerringbro. Indsatslederne deltager ved samtlige udrykningstyper, hvor det efter en vurdering ud fra udrykningstype skønnes nødvendigt. Hvert udrykningsområde dækkes af en brandstation. I Midtjysk Brand & Rednings samlede slukningsområde er der to centerstationer i henholdsvis Viborg og Silkeborg, hvor der i dagtimerne på hverdage er bemandet med fuldtidsbrandfolk, der suppleres af deltidsbrandfolk. Udenfor normal arbejdstid er stationerne bemandet med et døgnvagtsberedskab bestående af en holdleder og en beredskabsassistent – også her suppleres der op med deltidsbrandfolk. De øvrige otte brandstationer er omegnsstationer, der er bemandet med deltidsbrandfolk, der døgnet rundt møder til udrykning efter aftalt vagtplanstruktur. Alle brandstationer kan stille med en basisudrykning bestående af en autosprøjte og en tankvogn. På de to centerstationer er der yderligere supplerings- og specialkøretøjer, herunder drejestiger, redningsvogne, bådberedskab, miljøkøretøjer og munderingskøretøj o.a. Fra centerstationerne er der ét-minutsudrykning med fuldtidsbrandfolk (suppleret op efterfølgende af deltidsbranfolk) mens der fra omegnsstationerne er 5-minutters udrykning. Kapaciteten fastholdes uændret for den kommende periode og vurderes beredskabsfagligt forsvarligt og dækkende for såvel de identificerede risikoforhold som i relation til de senere års erfaringer. Plan for Risikobaseret Dimensionering Midtjysk Brand & Redning 5 August 2021

Udrykningsområdets risikoprofil

Beliggenhed og udstrækning Midtjysk Brand & Rednings udrykningsområde er Silkeborg og Viborg kommuner samt efter aftale med Favrskov kommune to slukningsområder, som dækkes af Midtjysk Brand & Redning mod betaling af fast vederlag. Derudover er der indgået samarbejdsaftaler med naboberedskaber om gensidig indsættelse af nærmeste relevante udrykningsenhed i hinandens slukningsområder (efter beredskabslovens § 12, stk. 5) samt aftaler med naboberedskaber om mellemkommunal assistance generelt (efter beredskabslovens § 18) eller ifm. specialopgaver. Det samlede areal for Silkeborg og Viborg kommuner udgør 2.286 km² (Silkeborg kommune, 864 km², Viborg kommune, 1.422 km²). I Silkeborg Kommune er den længste strækning nord – syd på ca. 44 km og øst – vest på ca. 42 km. I Viborg Kommune er den længste strækning nord – syd på ca. 56 km og øst – vest på ca.52 km. Geografisk karakteristik Udrykningsområderne er præget af store skov-/plantage- og hedeområder og flere steder er kendetegnet ved kraftigt kuperet terræn. Området er dækket af mange søer, åer og vandløb. Heriblandt kan nævnes Silkeborgsøerne, hvor der er stor aktivitet året rundt. Større søer i området er: Silkeborgsøerne, Tange Sø, Tjele Langsø, Hald Sø, Nørresø, Søndersø, Vedsø, m.fl. På Silkeborgsørne er der året rundt tursejllads med Hjejleflåden, dog naturligt med hovedvægten lagt i sommerhalvåret. Der er i alt 8 turbåde med en kapacitet fra 46 til 200 gæster. Herudover er Silkeborgsøerne flittigt brugt af fritidsbrugere i motorbåde, sejlbåde, kanoer og kajakker m.m. Erhverv og industri I de to kommuner er der en del blandet industri i form af traditionelle produktionsvirksomheder som fabrikation af trævarer og jernprodukter. Ligeledes er der også en del lagervirksomheder, herunder større speditørfirmaer og en række virksomheder i tekstilbranchen. Flere af disse er omfattet af bestemmelserne i Beredskabsloven (om bl.a. brandsyn og vejledning i relation til brandforebyggelse). Området er karakteriseret ved en erhvervsmæssig sammensætning med enkelte store og en række små og mellemstore industrivirksomheder. Pumpekoncernen Grundfos er den Plan for Risikobaseret Dimensionering Midtjysk Brand & Redning 6 August 2021 største private virksomhed i Viborg kommune mens Danfoss udvider betragteligt i Silkeborg kommune. Den øvrige industri er primært beskæftiget indenfor jern- og metalindustrien, møbelindustrien samt it, medie- og grafisk industri. I Kjellerup, Bjerringbro, Fårvang, Møldrup, Karup, Thorning og Knudlund findes større erhvervsområder, mens der i Virklund, Ans, Gjern, Stoholm, Ørum og Thorning/Hvam findes mindre erhvervsområder, hvoraf flere også er omfattet af beredskabslovens bestemmelser. Disse områder er præget af servicevirksomheder og let produktion, f.eks. møbelproduktion. Foruden de private virksomheder rummer området flere store offentlige arbejdspladser, herunder hospitalerne i Viborg og Silkeborg, rådhusene i Viborg og Silkeborg, Vestre Landsret og Flyvestation Karup. Desuden Karup Lufthavn, der årligt betjener over 130.000 passagerer. Andre særlige virksomheder omfatter Forskningscenter Foulum, som er en del af Aarhus Universitet med ca. 700 ansatte, Mønsted og Daubjerg Kalkgruber samt Apples datacenter i Foulum, som blev taget i brug i 2020. Der er en enkelt risikovirksomhed i området, naturgaslageret Lille Thorup, ejet af Gas Storage Denmark (Energinet), som er placeret i den nordøstlige del af Viborg Kommune. Bebyggelsens karakteristik De senere år har Silkeborg og Viborg kommuner været kendetegnet ved markant vækst i byggeriet. Væksten har også fundet udtryk i nye byggetyper i de to kommuner. Silkeborg Kommune Byerne i Silkeborg kommune har traditionelt overvejende været præget af lav boligbebyggelse. I de seneste år er der imidlertid foretaget en større grad af fortætning, ligesom der er kommet flere høje byggerier til, mest markant repræsenteret ved Papirtårnet i Silkeborg på 70 meter. Midtbyen rummer en stor del af byens handelsaktiviteter med gågader kendetegnet som ´Danmarks grønneste gågade´. Bortset fra de ældre byområder og de enkelte samlede bebyggelser af almennyttigt boligbyggeri, er den generelle bebyggelse fortsat udpræget åben. Viborg Kommune Bebyggelsen i Viborg by er i midtbyen præget af tæt etagebyggeri med en blandet anvendelse til erhvervsformål, offentlig virksomhed og boligformål i centrum, men også ret åbent etagebyggeri og lav, tæt bebyggelse til boligformål. Plan for Risikobaseret Dimensionering Midtjysk Brand & Redning 7 August 2021 Midtbyen rummer en stor del af byens handelscenter, den historiske bydel og boligområder. I udkanten af midtbyen er der områder med én- og to familieboliger. Desuden har midtbyen en del ældre etagebyggeri nær byens kerne. Uden for centrum er der ret klar adskillelse mellem områder til boligformål og erhvervsbyggeri. I områder der er udlagt til erhverv, er bebyggelsen i hovedsagen åben og lav. Der er i midtbyen ret store frie arealer udlagt til parkeringspladser, parker og andre rekreative formål. Sydvestbyen, nordvest byen og østbyen er præget af tæt/lav og åben/lav bebyggelse og boligkomplekser med etagebyggeri. I de øvrige mindre byer og i landdistrikterne er bebyggelsen fortrinsvis lav bebyggelse med mindre områder med tæt/lav bebyggelse. Generelt om nye byggetyper Byudvikling og væksttrenden de senere år har som anført medført nye komplekse bygninger i de to kommuner, som stiller skærpede krav til redningsberedskabet, specielt med hensyn til den taktiske og tekniske indsats. Hvor brandsikkerheden tidligere i høj grad bestod af passive brandsikkerhedssystemer, som fx branddøre og brandmure sikres nye og mere komplekse bygninger i større grad af aktive brandsikkerhedssystemer som f.eks. ABA-anlæg, sprinkleranlæg og brandventilation. De nye bygninger er desuden ofte komplekse i deres udformning, hvilket kan give udfordringer ift. at orientere sig i bygningerne og finde de korrekte adgangsveje. Redningsarbejdet bliver som følge heraf, meget mere komplekst og der stilles derfor øgede krav til redningsberedskabets kompetencer og tekniske udstyr. Analyse af disse forhold er igangsat og vil blive indarbejdet i den næstkommende dimensionering baseret på ny vejledning, jf. tidligere.

Infrastruktur

Viborg er vejknudepunkt i det overordnede vejnet, præget af den nord-sydgående hovedvej 13, færdselshovedårerne A16 og A26 samt fjerntrafikvejene til Randers, Holstebro, Skive, Herning og Århus, der alle er belastet af tung trafik. Hovedvej A13 løber i nord/sydlig retning igennem den vestlige del af kommunen ved Hjøllund og Thorning/Hvam. Hovedvej A26 passerer gennem den nordlige del af kommunen ved Fårvang og Ans. Af andre hovedfærdsdelsårer kan nævnes rute 52 fra Horsens gennem Silkeborg By mod Viborg og rute 46 fra Silkeborg mod Randers. Silkeborgmotorvejen fra Århus mod Herning er ca. 29 kilometer lang – fordelt på 25 kilometer i Silkeborg kommune og 4 kilometer i Skanderborg kommune. På Silkeborgmotorvejen kører der op imod 34.000 biler i døgnet. Til sammenligning kører der omkring 58.000 biler i døgnet på E45 ved Århus. I forbindelse med motorvejen er der etableret en tunnel Plan for Risikobaseret Dimensionering Midtjysk Brand & Redning 8 August 2021 med en længde på ca. 300 meter. Tunnelen er udfærdiget efter gældende regler for tunneler, med videoovervågning, mekanisk brandventilation m.v. Struer/Langå jernbanen gennemløber Viborg kommune med jernbanestationer i Stoholm, Viborg, Rødkærsbro og Bjerringbro. I Silkeborg Kommune passerer togforbindelse fra Århus til Herning gennem Silkeborg by med stop i Laven og Svejbæk. I udrykningsområdet ligger Karup civile Lufthavn og Flyvestation Karup, som kan modtage mindre- og store passager fly, militære kampfly, transportfly og helikoptere. Der er også en mindre flyveplads ved Vedsø flyveplads tæt på Viborg, hvor sportsfly og mindre passagerfly kan lande. I området findes der nedgravede naturgasledninger med både stålrør og rør af plast. I Hjarbæk og ved Sundstrup er der havne, der bl.a. benyttes til fiskerierhverv og lystbåde.