--- title: "Vandhåndtering i den fysiske planlægning" description: "Vejledning til grundejere, udviklere, bygherrer og deres rådgivere." date: "2026-10-05" created: "2026-10-05" --- [Hjem](https://silkeborg-insttest01.bleau.dk/) [Testområde](https://silkeborg-insttest01.bleau.dk/testomraade) [PNP TEST](https://silkeborg-insttest01.bleau.dk/testomraade/pnp-test) [Vandhåndtering i den fysiske planlægning](https://silkeborg-insttest01.bleau.dk/testomraade/pnp-test/vandhaandtering-i-den-fysiske-planlaegning) # Vandhåndtering i den fysiske planlægning Vejledning til grundejere, udviklere, bygherrer og deres rådgivere om tidlig indarbejdelse af vandhåndtering i den fysiske planlægning med særligt fokus på lokalplaner. Henover efteråret 2026 kommer vi løbende til at teste og evaluere vejledningen, og du kan derfor opleve mindre justeringer af indholdet. ## Baggrund og vision Klimaforandringerne medfører, at byer og landskaber i stigende grad skal tilpasses et vådere og mere uforudsigeligt klima. Allerede i dag oplever vi mere intensiv nedbør, stigende grundvand, flere oversvømmelser og længere tørkeperioder. Derudover lever en stor del af Danmarks vandmiljø fortsat ikke op til de fælles europæiske målsætninger. Derfor skal vand tænkes ind som en grundlæggende forudsætning for fysisk planlægning og arealanvendelse. Vand bør ikke alene betragtes som et teknisk forhold, der håndteres sent i et projekt, men som et grundlæggende planlægningsvilkår, der har betydning for, hvordan arealer kan anvendes og udvikles. Ved at indtænke vandets bevægelse og naturlige sammenhænge tidligt i planlægningen, kan vi skabe mere robuste områder, reducere risikoen for skader på byggeri og anlæg, samtidig som vi understøtter naturen. ### Vision Silkeborg Kommune vil fremme en byudvikling, hvor vand betragtes som en kvalitet og ressource, der bidrager til øget bynatur og højere kvalitet i byudviklingen. Samtidig skal vores byudvikling fungere i bedre hydrologisk balance og med respekt for vandets naturlige kredsløb – også i et klima under forandring. Det betyder, at regnvand, overfladevand, grundvand og tilstrømmende vand fra omgivelserne tænkes sammen som en integreret del af den samlede områdeforståelse. ## Principper for vandhåndtering: Giv vandet værdi Silkeborg Kommune arbejder med en fælles ramme for vandhåndtering i planlægningen. Rammen består af **5 overordnede principper,** der fungerer som pejlemærker for, hvordan vand integreres i den fysiske planlægning. Principperne skal sikre, at vandhåndteringsløsningerne giver vandet værdi og derved skaber bedre byer og boligområder. Principperne understøtter en helhedsorienteret tilgang, hvor vand indgår aktivt i udviklingen af robuste byområder og med respekt for områdernes naturlige forudsætninger. De skal anvendes gennem hele planprocessen og danne grundlag for valg af konkrete løsninger. ### 1. Klimatilpasning Planlægningen skal styrke områdernes robusthed over for ekstremt vejr og må ikke medføre øget risiko for skadevoldende oversvømmelser og erosion – hverken inden for lokalplanområdet eller i de omkringliggende områder. ### 2. Terrænbaserede løsninger Terrænbaserede løsninger skal prioriteres. Regnvandet skal håndteres med udgangspunkt i det naturlige terræn og de naturlige strømningsveje, da dette i højere grad understøtter robuste systemer, klimatilpasning og merværdi for områderne. ### 3. Nedsivning Hvor det er muligt, skal regnvand håndteres lokalt inden for lokalplanområdet gennem nedsivning og fordampning. Dette bidrager til at understøtte det naturlige vandkredsløb. ### 4. Multifunktionelle løsninger Vandhåndteringen skal etableres som multifunktionelle løsninger, der giver merværdi til lokalplanområdet. Regnvandsløsninger bør derfor kombineres og sammentænkes med rekreative funktioner, sociale mødesteder og styrkelse af naturen i byrummet. Ved håndtering af regnvand på veje og stier, skal der tages hensyn til trafiksikkerhed og fremkommelighed. ### 5. Beskyttelse af vandområder og grundvand Regnvandshåndtering skal ske med henblik på beskyttelse af vandressourcer over og under jorden. Løsninger for regnvandshåndtering skal derfor sikre, at tilstanden i vandløb og søer ikke forringes, og at grundvandsressourcen og drikkevandsinteresser fortsat beskyttes. ## Proces for helhedsorienteret vandhåndtering Udarbejdelsen af en lokalplan og tilhørende vandhåndteringsplan sker parallelt og i tæt samspil. Når de grundlæggende forudsætninger er fastlagt, kan de overordnede bindinger fastlægges, og områderne kan formes gennem et tæt samarbejde på tværs af flere fagligheder. Processen er dynamisk, og ændringer i projektets forudsætninger kan medføre, at dele af arbejdet må genbesøges. Figuren nedenfor viser vandhåndteringsplanens sammenhæng med lokalplanprocessen fra den indledende dialog mellem ansøger og Silkeborg Kommune, over lokalplanlægning og frem til de efterfølgende myndighedstilladelser. Samtidig illustreres det, hvordan videns- og detaljeringsniveauet for den konkrete vandhåndteringsplan gradvist øges gennem lokalplanprocessen. ![](https://silkeborg-insttest01.bleau.dk/i/MOLIRIMEDIA/3f511312-e009-4fcf-398d-08defc2b961b?width=800) Illustration af vandhåndteringsplanens faser og kobling til lokalplanprocessen. *[Se en mere detaljeret beskrivelse af lokalplanprocessen.](https://silkeborg.dk/borger/bolig-og-byggeri/byg-i-silkeborg/ansoegning-om-udarbejdelse-af-en-lokalplan "Se en mere detaljeret beskrivelse af lokalplanprocessen. ")* ## Faserne ### Fase 1: Analyse af eksisterende forhold Formålet med fase 1 er at sikre, at vand håndteres som et grundlæggende vilkår fra planlægningens start, og at der etableres et solidt vidensgrundlag for den videre planlægning. Inden Silkeborg Kommune modtager en lokalplanansøgning, gennemføres der typisk en forhåndsdialog mellem ansøger og Teknik- og Miljøafdelingen. Her afklares overordnede rammer for planlægningen, herunder gældende planer, bindinger og særlige opmærksomhedspunkter for området. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanansøgningen, skal ansøger og dennes rådgivere igangsætte vandhåndteringsplanen. I denne fase er der fokus på at analysere de eksisterende hydrologiske forhold, terrænforhold og afstrømningsveje med udgangspunkt i, hvordan vandet bevæger sig i området i dag. **Leverancer i fase 1**| EMNE & FORMÅL | LEVERANCER | | --- | --- | | **Eksisterende terræn og risiko for oversvømmelse fra ekstremregn***Formål:*

At synliggøre hvor vand strømmer og samler sig i forbindelse med større regnhændelser - så fremtidige veje og byggefelter kan placeres på et hydrologisk robust grundlag. | Der skal udarbejdes et kort over det eksisterende terræn med 0,5 m højdekurver. Kortet skal:

Ved væsentlige afvigelser mellem kortmateriale og det eksisterende terræn skal der foretages opmåling. | | **Jordbundsforhold***Formål:*

At afdække fordelingen af jordtyper i området, som grundlag for vurdering af områdets naturlige hydrologi og mulighed for nedsivning. | Der skal udarbejdes en kortlægning af områdets jordbundsforhold. Analysen kan indledningsvist foretages som en GIS-analyse. Vurderes jorden umiddelbart egnet til nedsivning, kan Silkeborg Kommune stille krav om supplerende undersøgelser som beskrevet under ”krav og forudsætninger”.

Oplysninger kan hentes fra Danmarks Arealinformation, GEUS’ jordartskort, KAMP eller lignende. | | **Markdræn***Formål:*

At bidrage til en samlet forståelse af områdets naturlige hydrologi, samt at sikre, at eksisterende dræn bevares og ikke utilsigtet afkobles. | Det skal undersøges og beskrives, hvorvidt der findes eksisterende drænledninger inden for området.

Oplysninger kan i nogle tilfælde findes i kommunens WebKort, målebordsblade, historiske luftfotos (fx 1954), Hedeselskabets drænkort eller hos tidligere lodsejere. | | **Terrænnært grundvand***Formål:*

At understøtte vurderingen af områdets naturlige hydrologi, nedsivningspotentiale og oversvømmelsesrisiko, samt at sikre en hensigtsmæssig placering af fremtidige veje, byggefelter og regnvandsanlæg. | Der skal undersøges og beskrives, hvor højt det terrænnære grundvand forventes at stå i vinterperioden under både nuværende forhold og i et højt klimascenarie for år 2100. Analysen kan indledningsvist baseres på GIS-data, men Silkeborg Kommune kan i nogle tilfælde kræve supplerende undersøgelser som beskrevet under afsnittet "Krav og forudsætninger". Der skal udarbejdes et kort over lokalplanområdet, som viser den forventede og/eller målte dybde til den højeste terrænnære grundvandsstand. | | **Risiko for oversvømmelse fra vandløb og søer***Formål:*

At sandsynliggøre at området kan udvikles uden risiko for skadevoldende oversvømmelse og erosion. | [Oplysninger om udpegede oversvømmelsesområder under EU’s oversvømmelsesdirektiv kan ses på Miljø- og Ligestillingsministeriets hjemmeside.](https://gisportal.mst.dk/portal/apps/experiencebuilder/experience/?id=5b19f9be564048fd8a77f68bbb006ef1&page=Himmelbjerg-s%C3%B8erne "Oplysninger om udpegede oversvømmelsesområder under EU’s oversvømmelsesdirektiv kan ses på Miljø- og Ligestillingsministeriets hjemmeside.") | | **Drikke- og grundvandsinteresser***Formål:*

At bidrage til en samlet vurdering af mulighederne for nedsivning af regnvand, samt behovet for grundvands-beskyttende tiltag. | Det skal undersøges og beskrives, hvorvidt der er grundvands- og drikkevandsinteresser inden for lokalplanområdet. Hvis der er vandforsyningsboringer inden for 300m, områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsopland, grundvandsdannende opland eller boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), skal områdernes afgrænsning vises på kort.

[Oplysninger kan hentes fra kommunens WebKort.](https://webkort.silkeborg.dk/cbkort?&profile=borger "Oplysninger kan hentes fra kommunens WebKort.") | | **Natur og landskab***Formål:*

At kortlægge områder der kan være særligt følsomme over for modtagelse af regnvand, og hvor der derfor skal tages særlige hensyn. | Det skal beskrives og illustreres, hvis der er beskyttet natur, Natura2000-område eller særligt værdifulde landskaber inden for, eller tæt på, lokalplanområdet.

[Oplysninger kan findes i kommunens WebKort.](https://webkort.silkeborg.dk/cbkort?&profile=borger "Oplysninger kan findes i kommunens WebKort.") | | **Jordforurening***Formål:*

At sikre at regnvandshåndteringen ikke medfører mobilisering af miljøfarlige forurenende stoffer til grund- eller overfladevandområder. | Det skal beskrives, hvorvidt der er registreret jordforurening inden for eller tæt på lokalplanområdet. Hvis der er kortlagt eller potentiel jordforurening i området jf. data fra Region Midtjylland eller kommunens områdeklassificering, skal forureningens udstrækningen vises på kort. | | **Forhold til spildevandsplanen***Formål:*

At afklare gældende rettigheder og pligter relateret til afledning af regn- og spildevand. | Det skal beskrives, om området er omfattet af kommunens gældende spildevandsplan, og hvordan områdets kloakeringsforhold er i dag samt planlægges håndteret fremadrettet. | ### Fase 2: Principper for fremtidige forhold Formålet med fase 2 er at fastlægge overordnede og realiserbare principper for vandhåndtering og områdedisponering, så planlægningen bygger på et robust grundlag, inden politisk igangsætning af lokalplanen. Når lokalplanansøgningen er modtaget, gennemgår materialet en indledende tværfaglig screening. Her kan der være behov for præciseringer eller tilpasninger, inden sagen fremlægges til politisk igangsætning. I denne fase udarbejdes næste del af vandhåndteringsplanen. Kommunens projektleder indkalder til et eller flere møder med ansøger, dennes rådgivere, Silkeborg Kommune og Silkeborg Forsyning. Formålet er at drøfte og kvalificere principperne for den fremtidige håndtering af hverdagsregn og ekstremregn. Fokus er at sikre, at vandhåndteringen er sammenhængende, teknisk mulig og tilpasset områdes forudsætninger, så principperne i situationsplanen er realiserbare. **Leverancer i Fase 2:**| EMNE & FORMÅL | LEVERANCE | | --- | --- | | **Fremtidigt terræn***Formål:*

At sikre, at terrænregulering kun foretages hvor det er nødvendigt, og at det spiller sammen med principperne for regnvandshåndtering. | Der skal udarbejdes et kort over det fremtidige grovkoterede terræn, som viser principperne for terrænet efter byggemodning. På kortet skal byggefelter og den overordnede vejstruktur vises. Kortet skal dække hele lokalplanområdet. | | **Håndtering af hverdagsregn og ekstremregn***Formål:*

At dokumentere, at området disponeres hensigtsmæssigt i forhold til regnvandshåndtering - herunder at der er afsat tilstrækkeligt areal til transport og håndtering af både hverdagsregn og ekstremregn.

At dokumentere, at området tilbageholder mindst samme vandmængde som før, og at der sikres passage for indstrømmende vand. | Der skal udarbejdes en kort beskrivelse af de overordnede principper for håndtering af hverdagsregn og ekstremregn (100-årshændelse), herunder om regnvandet håndteres ved nedsivning eller udledning.

Beskrivelsen skal suppleres med en illustration som indeholder:
| | **Fremtidige befæstelsesgrader***Formål:*

At sikre sammenhæng mellem områdets befæstelsesgrad, principper for regnvandshåndtering og ønsker til bebyggelsesprocent/ etageantal således at bebyggelsen og befæstelsen kan realiseres inden for rammerne. | Vejledende befæstelsesgrader for området skal oplyses, både for området som helhed og for de enkelte ejendomme, udstykninger, veje og fællesarealer. | | **Principsnit***Formå* *l:*

At tydeliggøre og fremme forståelsen for vigtige strømningsveje og regnvandsanlæg.

At tydeliggøre hvordan veje og stier påvirkes af regnvandshåndteringen. | Der skal udarbejdes principsnit af:
| | **Vurdering af vandområde (hvis udledning)***Formål:*

At dokumentere, at udledning er en realistisk mulighed som der kan arbejdes videre med. | Hvis regnvand skal udledes til et vandområde, skal der laves en indledende analyse, hvor den potentielle påvirkning af vandområdet vurderes. | | **Drift og vedligehold***Formål:*

At sikre, at fremtidige anlæg kan driftes hensigtsmæssigt, samt at ansvar og ejerskab er tydeligt placeret/afklaret tidligt i processen. | De indledende principper for drift og vedligehold af regnvandsløsninger skal beskrives, herunder ejerforhold og ansvarsfordeling mellem Silkeborg Forsyning, Silkeborg Kommunes vejafdeling og/eller private grundejere. | ### Fase 3: Konkretisering og færdiggørelse Formålet med fase 3 er at sikre, at vandhåndteringsplanen konkretiseres og færdiggøres, så den kan bidrage direkte og aktivt i lokalplanarbejdet. Når lokalplanen er politisk igangsat, kan udarbejdelsen af lokalplanforslaget påbegyndes. I denne fase viderefører ansøger og dennes rådgivere principperne fra de tidligere faser, så vandhåndteringsplanen færdiggøres og kobles til lokalplanens bestemmelser, kortbilag, redegørelse og eventuel miljøvurdering. Vandhåndteringsplanen skal være tilstrækkelig detaljeret til at understøtte lokalplanens indhold og sikre nødvendige tiltag, herunder arealreservation til forsinkelse og rensning af regnvand, begrænsning af materialer med problematiske miljøfarlige stoffer mv. **Leverancer i Fase 3**| EMNE OG FORMÅL | LEVERANCE | | --- | --- | | **Fremtidigt terræn***Formål:*

At skabe et tydeligt grundlag for lokalplanens bestemmelser, kortbilag og redegørelse vedrørende terrænregulering. | Der skal udarbejdes et endeligt kort over områdets fremtidige grovkoterede terræn, der viser principperne for terrænet efter byggemodning. På kortet skal byggefelter og den overordnede vejstruktur vises. Kortet skal dække hele lokalplanområdet og udarbejdes med højdekurver på 0,5 meter. | | **Håndtering af hverdagsregn og ekstremregn***Formål:*

At skabe et tydeligt grundlag for lokalplanens bestemmelser, kortbilag og redegørelse, samt en eventuel miljøvurdering, vedrørende håndtering af hverdagsregn og ekstremregn. | Der skal udarbejdes en endelig beskrivelse af håndtering af hverdagsregn og ekstremregn.

Beskrivelsen skal suppleres med en illustration som indeholder:
| | **Fremtidige befæstelsesgrader***Formål:*

At skabe et tydeligt grundlag for lokalplanens bestemmelser vedrørende befæstelsesgrader. | Områdets maksimale befæstelsesgrader skal beskrives, både for området som helhed og for de enkelte ejendomme, udstykninger, veje og fællesarealer. | | **Principsnit***Formål:*

At skabe et tydeligt grundlag for lokalplanens bestemmelser, kortbilag og redegørelse vedrørende regnvandsanlæg og strømningsveje. | Der skal udarbejdes endelige principsnit af:
| | **Vurdering af vandområde (hvis udledning)***Formål:*

At skabe et tydeligt grundlag for lokalplanens redegørelse - samt en eventuel miljøvurdering – vedrørende udledning af regnvand til et vandområde. | Hvis regnvand skal udledes til et vandområde, skal den indledende analyse af vandområdet færdiggøres til dét niveau, som Silkeborg Kommune kræver i forhold til den pågældende planlægning. | | **Drift og vedligehold***Formål:*

At skabe et tydeligt grundlag for lokalplanens bestemmelser og redegørelse vedrørende grundejerforening. | Det skal udarbejdes den endelige beskrivelse af principper for drift og vedligehold af regnvandsløsninger. Beskrivelsen skal suppleres med et kort, der viser, hvilke regnvandsanlæg (inkl. grøfter) som skal ejes/driftes af Silkeborg Forsyning, Silkeborg Kommune og/eller private grundejere. | | **Kritiske koter***Formål:*

At skabe et tydeligt grundlag for lokalplanens bestemmelser og redegørelse vedrørende kritiske koter og sikring mod oversvømmelse. | Det skal beskrives om projektet indeholder ”kritiske koter”, eksempelvis minimumskoter for terræn eller gulvkoter, i forhold til sikring af bebyggelse mod oversvømmelse eller for at sikre tilstrækkelige afvandingsmuligheder. | ### Fase 4: Offentlig høring Hvis Byrådet vedtager lokalplansforslaget, sendes det i offentlig høring, så borgere, naboer, foreninger og øvrige interessenter kan komme med bemærkninger. Efter høringsperioden gennemgår og vurderer projektlederen og projektgruppen de indkomne høringssvar, som derefter indgår i Byrådets behandling af den endelige vedtagelse af lokalplanen. ### Fase 5: Tilladelser og realisering Når lokalplanen er endeligt vedtaget, og klagefristen er udløbet, kan byggesagsbehandlingen påbegyndes. Ved ansøgning af byggetilladelse skal der redegøres for håndtering af hverdags- og ekstremregn, samt indhentelse af relevante myndighedstilladelser som nedsivnings-, udlednings- eller tilslutningstilladelser og godkendelse af afvanding i forbindelse med områdets vejprojekt. Fase 5 skal sikre sammenhæng mellem lokalplanens principper for vandhåndtering, byggetilladelse og øvrige myndighedstilladelser, så planens intentioner kan realiseres i praksis. ## Krav og forudsætninger ### Hverdagsregn og Silkeborg Forsynings rolle Hverdagsregn er de hyppigt forekommende regnhændelser, der typisk håndteres af Silkeborg Forsyning. Silkeborg Forsynings regnvandssystem dimensioneres normalt, så det som minimum kan håndtere en 5-års gentagelsesperiode (T5). Det er den regnhændelse, der statistisk set forekommer hvert 5. år. Der kan i nogle tilfælde stilles krav til at anlæg dimensioneres til en højere gentagelsesperiode. For anlæg til nedsivning af regnvand gælder dog, at anlægget som udgangspunkt skal dimensioneres til at kunne håndtere en regnhændelse med en 10-års gentagelsesperiode (T10). Silkeborg Forsyning A/S bliver som udgangspunkt ejer og driftsansvarlig for regnvandsanlæg til håndtering af hverdagsregn, da nye lokalplanområder typisk planlægges med separatkloakering. Anlæg til transport, forsinkelse og rensning af hverdagsregn skal derfor planlægges og dimensioneres i tæt samarbejde med Silkeborg Forsyning og følge deres retningslinjer. ### Afløbskoefficienter og befæstelse Når et område tilsluttes Silkeborg Forsynings regnvandssystem, forudsætter det, at regnvandsmængderne begrænses og styres, så afløbssystemet og eventuelle nedstrøms vandområder ikke overbelastes. Et centralt styringsredskab i denne sammenhæng er fastsættelsen af afløbskoefficienter for de enkelte anvendelser og bebyggelsestyper i lokalplanområdet. Det er Silkeborg Kommune, der fastsætter den maksimale afløbskoefficient for lokalplanområdet. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en andel af regnvandet der må ledes til forsyningens regnvandssystem, og anvendes til at styre den samlede belastning af regnvandssystemet og evt. nedstrøms vandområder. Samtidig fungerer afløbskoefficienten som motivation til at fremme lokal håndtering og nedsivning dér, hvor jordbund og lokale forhold gør det muligt. Afløbskoefficienten fastsættes ikke alene ud fra områdets bebyggelsestype, men også på baggrund af en samlet vurdering af jordbundsforhold, terrænnært grundvand, muligheder for nedsivning og områdets samlede disponering. Når den samlede afløbskoefficient er fastlagt, skal ansøger redegøre for, hvordan denne ramme overholdes inden for lokalplanområdet. Lokalplanen regulerer ikke selve afløbskoefficienten, men den regulerer *arealudlægget* til håndtering af regnvand samt maksimale *befæstelsesgrader*, hvilket hænger sammen med områdets afløbskoefficient. Rådgiver skal derfor redegøre både for arealudlægget til håndtering af regnvand, samt fastsætte maksimale befæstelsesgrader – både for området som helhed og for de enkelte matrikeltyper (fx boligmatrikler, vejmatrikler og fællesarealer). Dette skal sikre sammenhæng mellem områdets afløbskoefficient og befæstelsesgrad samt sikre en rød tråd til den efterfølgende byggesagsbehandling og diverse myndighedstilladelser. Der gøres opmærksom på, at områdets befæstelsesgrad også skal hænge sammen med ønsker til bebyggelsesprocent og etageantal, så både befæstelsen og bebyggelsen kan opføres inden for rammerne (inkl. lovbestemte fradrag for sekundær bebyggelse). ### Nedsivning Silkeborg Kommune anser nedsivning af regnvand som en central løsning til håndtering af hverdagsregn. Nedsivningsløsninger understøtter både det naturlige vandkredsløb, kan ofte reducere belastningen af vandområder og bidrager til den lokale grundvandsdannelse. ### Afklaring og dokumentation af nedsivningsmuligheder For at Silkeborg Kommune kan vurdere om et område er egnet til nedsivning af regnvand, skal der indledningsvis gennemføres GIS-baserede analyser. De indledende analyser anvendes til at afklare, om nedsivning kan indgå som en del af vandhåndteringen, og i hvilket omfang det er relevant at gå videre med mere detaljerede undersøgelser. Viser analyserne, at området helt eller delvist kan være egnet til nedsivning, skal nedsivningsmulighederne vurderes nærmere gennem supplerende analyser og dokumentation. Målet er at opnå et tilstrækkeligt sikkert fagligt grundlag for at vurdere både muligheder og begrænsninger ved lokal nedsivning. Til den videre vurdering af et områdes egnethed til nedsivning skal der som minimum anvendes følgende dokumentation: - **Geofysisk kortlægning**: I større områder skal der gennemføres geofysisk kortlægning for at skabe et sammenhængende billede af områdets jordlag og opmærksomhedspunkter ift. nedsivning. Denne kortlægning skal suppleres med geotekniske boringer, som verificerer de geofysiske tolkninger og giver detailinformation om lagfølge, permeabilitet og dybde til grundvand. Kombinationen sikrer en robust og faktuel vurdering af områdets egnethed til nedsivning. - **Geotekniske boringer** **:** I mindre områder kan geofysisk kortlægning undlades, og der skal i stedet foretages minimum én boring per ha med en boredybde på mindst 5 meter under terræn. Når den konkrete lokalitet er fundet, skal der foretages 2-4 boringer per nedsivningsbassin. Den geotekniske boring skal kombineres med en sigtekornsanalyse. - **Grundvandspejlinger**: Grundvandets niveau skal pejles, herunder genpejles efter minimum én uge. Pejlingen skal foretages i de udførte geotekniske boringer. Hvor det er muligt, bør grundvandsspejlet logges i længere perioder, eksempelvis i våde vintermåneder. I områder med kendte udfordringer kan Silkeborg Kommune kræve længere pejleperioder. - **Nedsivningstest** **:** Nedsivningstests skal udføres på den konkrete lokalitet og dybde, hvor et regnvandsanlæg planlægges etableret (typisk på de laveste steder), så de målte infiltrationsevner afspejler de faktiske jordbundsforhold. Der skal foretages 2-4 boringer per nedsivningsbassin. - - **Dynamisk modellering** **:** Spildevandskomiteens (SVK) regnrækkeværktøj skal som udgangspunkt anvendes som dokumentation, ved dimensionering af nedsivnings- og forsinkelsesbassiner. Ved lave afløbstal kan Silkeborg Kommune og Silkeborg Forsyning kræve supplerende dokumentation i form af en dynamisk modellering, da koblede regnhændelser kan medføre større volumenbehov end beregnet med SVK-regnearket. Dette vil typisk være relevant ved nedsivninger under 2 l/s/bef. ha og ved tømmetider over 72 timer. [Kontakt Silkeborg Forsyning for mere information.](https://www.silkeborgforsyning.dk/ "Kontakt Silkeborg Forsyning for mere information.") Hvis området overordnet viser sig at være særlig egnet til nedsivning (homogene sandede aflejringer og stor afstand til grundvandet), kan Silkeborg Kommune stille krav om, at regnvand skal håndteres lokalt på hver enkelt matrikel via nedsivning. I de tilfælde skal der foretages minimum én geoteknisk boring, en grundvandspejling og én nedsivningstest pr. kommende byggegrund. ### Grundvandsbeskyttelse Håndtering af regn- og overfladevand skal ske, så grundvandsressourcer og drikkevandsinteresser beskyttes. Lokal håndtering af regnvand via nedsivning vil altid bero på en konkret vurdering af områdets hydrogeologiske forhold, grundvandets sårbarhed, arealanvendelse og forureningsrisiko. I områder med særlige drikkevandsinteresser, herunder indvindings- og grundvandsdannende oplande, OSD, NFI, 300 meter beskyttelseszone omkring almene vandforsyningsboringer og BNBO, skal der udvises særlig forsigtighed. I disse områder kan nedsivning være uegnet eller kun mulig under særlige vilkår, afhængig af vandtypen og områdets sårbarhed. Silkeborg Kommune skal i forbindelse med planlægningen vurdere en eventuel risiko for påvirkning af drikkevandsressourcen. Der kan eksempelvis stilles krav om forudgående rensning og/eller afledning af regnvand i tætte løsninger. Vurderingen sker med udgangspunkt i kommunens LAR-skema (link kommer), som anvendes til at afklare, hvilke løsninger der som udgangspunkt kan komme på tale i forhold til vandtype, arealanvendelse og grundvandsinteresser. ### Krav ved nedsivning Når nedsivning indgår som en del af vandhåndteringen, gælder følgende krav: - **Dimensionsgivende regn** **:** Anlæg skal dimensioneres ud fra den dimensionsgivende regn som fastsættes i dialog med Silkeborg Forsyning. - **Sikkerhedsfaktor** **:** Ved dimensionering af nedsivningsanlæg (faskiner, regnbede, bassiner mv.) skal der anvendes en sikkerhedsfaktor på 1,35. - - **Gentagelsesperiode:** Nedsivningsanlæg skal som minimum dimensioneres til at kunne håndtere en regnhændelse med en 10-års gentagelsesperiode (T10). - **Den tilkloggede infiltrationsrate** **:** Ved dimensionering af nedsivningsanlæg som håndterer vand fra mere end én husstand, skal den tilkloggede infiltrationsrate anvendes, så dimensioneringen tager højde for den forventede tilklogning af bassinbunden over tid. Den tilkloggede infiltrationsrate for nedsivningsbassiner kan fastlægges med udgangspunkt i rapport fra separatvand.dk. [Se rapport på separatvand.dk](https://separatvand.dk/ "Se rapport på separatvand.dk") - **Det terrænnære grundvand** **:** Der bør som minimum være 1-2 meters afstand mellem bunden af nedsivningsanlæg og højeste (nuværende) terrænnære grundvandsstand. Det konkrete krav afhænger af udformningen af det samlede regnvandssystem i området. - **Nedsivning af vejvand** **:** Regnvand fra alle veje og parkeringsarealer må ikke nedsives direkte i faskiner eller lignende underjordiske anlæg. Det skal nedsives gennem en beplantet overflade med en iltet rodzone for at reducere risikoen for transport af miljøfarlige forurenende stoffer til grundvandet. Muligheden for nedsivning skal vurderes konkret med udgangspunkt i kommunens LAR-skema (link kommer) og afhænger blandt andet af vandtype, forureningsrisiko og områdets grundvandsinteresser. - **Nedsivning ved jordforurening** **:** Nedsivning må ikke etableres i områder med registreret eller potentiel jordforurening, da nedsivning kan sprede forureningen. Eventuel forurening skal afgraves eller håndteres før etablering af nedsivningsanlæg eller terrænbaserede transportveje til regnvand. - **Forbassin** **:** Der skal etableres et forbassin til nedsivningsbassiner. Forbassinet skal etableres med en størrelse på 50-100 m^3^ pr. reduceret hektar jf. rapport fra seperatvand.dk. [Se rapport på separatvand.dk](https://separatvand.dk/ "Se rapport på separatvand.dk") [Læs mere om nedsivning af regnvand på Spildevandsplanen](https://silkeborgsektorplaner.viewer.dkplan.niras.dk/plan/76#/26406 "Læs mere om nedsivning af regnvand på Spildevandsplanen") [Yderligere information om regnvand](https://silkeborg.dk/borger/natur-og-miljoe/spildevand-og-regnvand/regnvand "Yderligere information om regnvand") ### Udledning til vandområder Udledning af regnvand til et vandløb eller en sø kan i nogle tilfælde indgå som en del af den samlede løsning for håndtering af hverdagsregn fra et lokalplanområde. Udledning til vandområder stiller dog helt særlige krav til kvaliteten af det udledte regnvand, da mange vandområder ofte er sårbare over for ændringer i vandmængde og vandkvalitet. Udledning til vandområder er derfor kun en mulighed, hvis det dokumenteres, at der ikke er andre løsningsmuligheder, og at en eventuel udledning ikke vil forringe vandområdets miljøtilstand. ### Vurderingsgrundlag Hvis regnvand ønskes udledt til et vandområde, skal det sandsynliggøres, at udledningen ikke påvirker vandområdets mulighed for at opfylde gældende miljømål, jf. indsatsbekendtgørelsens § 8 og den til enhver tid gældende statslige vandområdeplan. Det betyder, at udledning af regnvand ikke må medføre en negativ påvirkning af vandområdets biologiske, kemiske og fysiske forhold. Vurderingen skal tage udgangspunkt i de konkrete forhold for det pågældende vandområde. ### Sårbarhed og konkrete hensyn Der findes vandløb i Silkeborg Kommune der er for små, for hydrologisk belastede eller økologisk sårbare til, at regnvand fra byområder kan udledes dertil uden risiko for forringelse. Samtidig varierer sårbarheden meget mellem vandområder. Ansøger skal derfor foretage en konkret vurdering af det vandområde der skal udledes til, herunder med hensyntagen til vandløbets størrelse, tilstand osv. [Læs mere på kommunens spildevandsplan](https://silkeborgsektorplaner.viewer.dkplan.niras.dk/plan/76#/26405 "Læs mere på kommunens spildevandsplan") ### Ekstremregn Ekstremregn er kraftige regnhændelser over kort tid – det vil sige regnhændelser der forekommer udover en 5-årshændelse. Disse hændelser kan overskride kapaciteten i almindelige regnvandssystemer. Det er derfor vigtigt, at der i planlægningen indtænkes terræn, strømningsveje og oversvømmelsesarealer således, at lokalplanområdet kan håndtere og aflede de store regnhændelser uden at det giver anledning til skadevoldende oversvømmelser eller erosion – hverken inden for eller uden for planområdet. Ekstremregn skal derfor ledes til arealer, hvor oversvømmelse medfører mindst mulig skade, eksempelvis grønne arealer, parkeringsarealer, boldbaner eller lignende robuste områder. Det er afgørende allerede i planlægningen at forholde sig til, hvordan det opstuvende vand håndteres og ledes væk igen, når regnen ophører og der igen er kapacitet i de systemer, der er dimensioneret til hverdagsregn. Hvor det er Silkeborg Forsyning som typisk håndterer hverdagsregn, er det bygherre/udvikler som har ansvaret for håndtering af ekstremregn. ### Krav ved ekstremregn Ved planlægning for håndtering af ekstremregn gælder følgende principper og beregningskriterier: - **Lavningsvolumen** **:** Efter realisering af lokalplanen skal området kunne tilbageholde mindst samme volumen vand som før den ændrede arealanvendelse. Hvis eksisterende lavninger reduceres eller fjernes ved byggemodning, skal den tabte tilbageholdelseskapacitet erstattes andre steder i området. Ved planlægning for ekstremregn anvendes som udgangspunkt en regnmængde på 100 mm. Da de første 30 mm af regnmængden håndteres i systemet for hverdagsregn, skal behovet for tilbageholdelse ved ekstremregn som udgangspunkt vurderes på baggrund af de resterende 70 mm. Hvis lokalplanområdet modtager væsentlige vandmængder fra omkringliggende områder, kan det være nødvendigt at anvende den fulde regnmængde på 100 mm, så tilstrømmende vand kan håndteres i området. - **Strømningsveje** **:** Der skal sikres tilstrækkelig passage for vand, der strømmer på terræn ind i, gennem og ud af området fra omkringliggende oplande, så ændret arealanvendelse ikke hindrer eller forværrer de naturlige afstrømningsforhold. Store strømningsveje ind og ud af lokalplanområdet bør ikke flyttes ved terrænregulering, medmindre der foreligger en stærk faglig begrundelse for at flytte disse. ### Udformning og placering af regnvandsanlæg Ved udformning og placering af anlæg til håndtering af hverdagsregn og ekstremregn gælder følgende overordnede principper: - Regnvandsanlæg skal som udgangspunkt altid placeres indenfor lokalplanområdet. - Regnvandsanlæg skal placeres på lavtliggende arealer og udformes som åbne, terrænbaserede løsninger – eksempelvis naturlige søer, lavninger, regnbede eller naturområder. Herved kan de tilpasses landskabet og bidrage til rekreativ værdi og multifunktionel udnyttelse af området. - Regnvandsanlæg skal som udgangspunkt udformes med et skråningsanlæg på 1:5 eller fladere. Hældninger under vandspejl kan være 1:3. I særlige tilfælde kan stejlere skråningsanlæg anvendes, hvis det indpasses hensigtsmæssigt i omgivelserne og det eksisterende landskab. - Transportveje til regnvand på terræn skal som udgangspunkt have et skråningsanlæg på 1:3 eller fladere. I særlige tilfælde kan stejlere skråningsanlæg anvendes, hvis det indpasses hensigtsmæssigt i omgivelserne og det eksisterende landskab. - Stikgrøfter skal ikke være fladere end 1:2 da de ellers bliver meget flade og kan være svære at finde. - Regnvandsanlæg må som udgangspunkt ikke indhegnes. - Der skal sikres adgangsveje til renseløsninger på minimum 4 meter. - Der skal sikres servicevej til grøfter til hverdagsregn på minimum 3 meter. - Regnvandsgrøfter skal etableres med erosionssikring efter behov. ### Håndtering af regnvand på vejarealer Veje og stier kan indgå aktivt i håndteringen af regnvand, særligt ved ekstremregn, hvor de kan fungere som midlertidige transportveje for vand. Hverken hverdagsregn eller ekstremregn må dog give anledning til længerevarende opstuvning af vand på vejarealer, fortove eller hovedstier. Veje og stier er primært færdselsarealer, og gener fra vand skal derfor begrænses mest muligt. Regnvand kan ledes på eller langs veje, forudsat at nedenstående krav overholdes: - **Hverdagsregn****:** Regnvand kan ledes på eller langs veje, hvis det ikke påvirker trafikken eller tilgængeligheden; - Vandet må ikke hindre færdsel eller fremkommeligheden/ tilgængeligheden for hverken bilister eller bløde trafikanter. - Ved vejkrydsninger skal vandet ledes videre uden opstuvning på kørebanen. - **Ekstremregn****:** Vejarealer kan anvendes som midlertidige transportveje for regnvand, hvis trafiksikkerheden kan opretholdes; - Der skal opretholdes en fri kørebane på minimum 3,5 meter. Det konkrete krav fastlægges med Silkeborg Kommune, og afhænger af vejens funktion og klassifikation. - Hvor regnvand krydser kørebanen på terræn, må vandstrømmen maksimalt være 10 meter bred og have en maksimal vanddybde på 5-8 cm. - Ledes regnvand under veje i rør eller kanaler, skal der etableres tilstrækkeligt opstuvningsareal før krydsningen og arealet skal sikres mod erosion. - Fortove og hovedstier skal friholdes for vand. - **Særlige krav for hovedveje og fordelingsveje****:** - Der må ikke ledes mere regnvand til vejen, end den nedbør, der naturligt falder på vejarealet. - Regnvand må ikke krydse kørebanen på overfladen, men skal føres under vejen via rør eller tilsvarende løsninger. ## Ordbog ### Liste med ordforklaringer **Liste med ordforklaringer**| Afløbskoefficient | En faktor (0-1), der angiver hvor stor en andel af nedbøren på et givent areal, der afstrømmer til regnvandssystemet i stedet for at nedsive eller fordampe. Jo mere befæstet et areal er, jo højere er afløbskoefficienten. | | --- | --- | | Befæstede arealer | Arealer hvor overfladen er dækket af materialer, der helt eller delvist forhindrer nedsivning af regnvand, fx asfalt, beton, tage eller fliser. Disse befæstede arealer medfører typisk øget og hurtigere afstrømning. | | --- | --- | | Befæstelsesgrad | Den procentvise andel af et område, der er befæstet. Befæstelsesgraden anvendes til at vurdere mængden af afstrømmende regnvand og behovet for regnvandshåndtering. | | --- | --- | | Bluespot | Lokal lavning i terrænet, hvor vand naturligt samler sig ved kraftig nedbør. Bluespots anvendes bl.a. i klimatilpasningsplanlægning til at identificere potentielle oversvømmelsesområder. | | --- | --- | | Gentagelsesperiode | Gentagelsesperioden er et udtryk for sandsynligheden. En gentagelsesperiode på 5 år svarer til, at man statistisk kan forvente en lignende regnintensitet én gang på en 5-årsperiode. Det kan dog variere meget, da der er en stor grad af tilfældighed i forhold til, hvornår og hvordan regnen falder. | | --- | --- | | Hverdagsregn | Regnhændelser med en gentagelsesperiode på op til ca. 5 år. Det er de hyppigt forekommende regnhændelser, som normalt håndteres af lokale regnvandsløsninger, bassiner, grøfter, regnbede og afløbssystemer uden væsentlige oversvømmelser. | | --- | --- | | Ekstremregn | Kraftige regnhændelser med gentagelsesperioder fra ca. 5 til 100 år. Disse hændelser kan overskride kapaciteten i almindelige afløbs- og regnvandssystemer og kræver derfor planlægning af terræn, skybrudsveje, forsinkelsesvolumener og oversvømmelsesarealer. En gentagelsesperiode på 100 år (T100) svarer til en regnhændelse der statistisk set forekommer hvert 100. år. | | --- | --- | | Hydrologisk reduktionsfaktor | En faktor, der anvendes til at reducerer den beregnede afstrømning for at tage højde for naturlig nedsivning, fordampning og forsinkelse i terrænet. Bruges ved dimensionering af regnvandshåndtering. | | --- | --- | | Recipient | Det naturlige vandområde, som regnvand udledes til, fx et vandløb, en sø eller havet. | | --- | --- | | Separatkloakeret område | Område, hvor regnvand og spildevand ledes i hver sin ledning ejet af Silkeborg Forsyning. Spildevand ledes til renseanlæg, mens regnvand nedsives eller ledes til vandområder. | | --- | --- | | Spildevandskloakeret område | Område, hvor kun spildevand ledes til kloakken, mens regnvand håndteres lokalt af grundejere i området via LAR-løsninger. Regnvand fra veje og fællesarealer skal håndteres i fællesanlæg ejet af en kommende grundejerforening. | | --- | --- | | Fælleskloakeret område | Område, hvor både spildevand og regnvand ledes i samme ledningssystem, til et renseanlæg. Systemet er sårbart over for overbelastning ved kraftig regn, hvorfor der, i Silkeborg Kommune, ikke planlægges for nye fælleskloakerede områder. | | --- | --- | | Udenfor kloakopland | Område, der ikke er tilsluttet offentlig kloak. Alt regn- og spildevand fra området skal håndteres lokalt på egen grund uden deltagelse ved Silkeborg Forsyning. | | --- | --- | | Serviceniveau | Det niveau af funktion og kapacitet, som afløbssystemet er designet til at levere – fx hvor ofte oversvømmelser kan accepteres i et område. | | --- | --- | | Strømningsveje | Naturlige eller kunstige/etablerede ruter, som regnvand bevæger sig langs på overfladen, fx via lavninger i terræn, grøfter eller veje. | | --- | --- | | Stikgrøft | En mindre, terrænbaseret afvandingsgrøft, som den enkelte matrikel kan tilslutte sig for afledning af regnvand i åbent terræn. Regnvand ledes fra matriklen til stikgrøften, som herefter fører vandet videre til en hovedgrøft eller afledningssystem.

Stikgrøften fungerer dermed som et terrænbaseret alternativ til et traditionelt regnvandsstik i rør og anvendes udelukkende til afledning af regnvand. | | --- | --- | | Hovedsti | En overordnet sti med væsentlig betydning for daglig færdsel, som forbinder centrale funktioner i området eller indgår i det overordnede stinet. Hovedstier er primære færdselsarealer for gående og cyklende. | | --- | --- | ## Lovhjemmel Nedenfor er en række henvisninger til lovgivning, planer, rapporter og viden, som denne vejledning er skabt på baggrund af. ### Planloven - § 13, stk. 3, pkt. 2 – Giver kommunerne mulighed for at stille krav om, at bygherre yder kommunen bistand til lokalplanens udarbejdelse. Bistanden skal være af teknisk karakter, for eksempel at udarbejde en vandhåndteringsplan for projektområdet. - § 15, stk. 2 – Definerer hvad en lokalplan kan optage bestemmelser om. ### Miljøbeskyttelsesloven - § 19 – Regulerer kommunens tilladelse til nedsivning af regnvand til jorden. Bestemmelsen skal sikre, at nedsivning ikke medfører risiko for forurening af grundvand eller miljø. - § 27 – Fastlægger grundlæggende regler for udledning af spildevand, inklusive regnvand, til vandløb, søer eller havet. - § 28 – Kommunen giver tilladelse til udledning af regnvand til vandløb og andre vandområder efter denne paragraf. Her vurderes påvirkning af vandløbets økologiske tilstand, behov for rensning, forsinkelse og recipientens sårbarhed. ### Indsatsbekendtgørelsen - § 8 – Forbud mod forringelse og pligt til at sikre opfyldelse af miljømål i vandforekomster ## Kontakt **Team Lokalplan** Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg [Skriv til os](mailto:plan@silkeborg.dk) [89 70 14 16](tel:89%2070%2014%2016) Denne PDF er genereret den 05-10-2026 14.32