Test af elementer (Visning til bleau)

GudenåSamarbejdets politiske styregruppe er de 7 kommuners borgmestre, den administrative styregruppe er et forum bestående af en direktør fra hver af de 7 kommuner. Det daglige arbejde udføres af en fuldtidsansat koordinator - se kontaktinformation nederst- støttet af en faglig styregruppe. 

Se styregruppen på GudenåSamarbejdets hjemmeside

GudenåSamarbejdet: Organisering og arbejdsopgaver

Opdatering af ”Oplæg til opdateret GudenåSamarbejde: Arbejdsopgaver og organisering” udarbejdet af Silkeborg Kommune, Analyse og Udvikling, og politisk godkendt i alle 7 gudenåkommuner i 2015.

Baggrund for opdatering

I 2015 besluttede man i de 7 gudenåkommuner (Hedensted, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Viborg, Favrskov og Randers) at flytte GudenåSamarbejdet fra Gudenåkomitéen til et Borgmesterforum understøttet af et Direktørforum med virkning fra 1. januar 2016. Formålet var en bedre udnyttelse af Gudenåens og oplandets vækstpotentialer, der sammenfattes i 3 spor: borgere, turister og forretningsudvikling.

Formålet med at flytte GudenåSamarbejdet var endvidere en bedre koordinering og udnyttelse af de mange tiltag, der var sat i gang i de to store projekter OplevGudenaa og VisitGudenaa samt Gudenåkomiteens tværkommunale arbejde med benyttelse og beskyttelse af Gudenåen i et sejlads-perspektiv.

Det opdaterede GudenåSamarbejdes grundlag blev beskrevet og godkendt i alle 7 kommuner i dokumentet ”Oplæg til opdateret GudenåSamarbejde: Arbejdsopgaver og organisering” fra 2015. Formål og indsatser er i 2021 de samme som i 2015 men konkrete forhold har ændret sig – fx er turismeorganiseringen ændret – derfor er der kun foretaget redaktionelle rettelser af grundlaget.

Det er fortsat vurderingen, at GudenåSamarbejdet giver en merværdi til alle 7 Gudenåkommuner. Qua GudenåSamarbejdet bindes naturen og det rekreative bedre sammen med udviklingspotentialet i turisme, forretningsudvikling og bosætning – og på tværs af kommunegrænser og geografi. GudenåSamarbejdet er således med til at sikre, at Gudenåens udviklingspotentiale udnyttes.

GudenåSamarbejdets organisering og økonomiske ramme

GudenåSamarbejdet er politisk forankret i et Borgmesterforum, der består af de 7 Gudenåkommuners borgmestre. Borgmesterforum understøttes af Direktørforum, der består en direktør fra hver af de 7 Gudenå-kommuner. Borgmesterforum har ansvar for den overordnede og koordinerende udvikling og udnyttelse af Gudenåens potentialer og samspillet med Gudenåkomiteens arbejde og øvrige indsatser ved den samlede Gudenå og det nære opland.

Det daglige arbejde udføres af en fuldtidsansat medarbejder, der understøttes af en faglig styregruppe forankret i de 7 kommuners udviklingsenheder.
De 7 Gudenåkommuner bidrager årligt til GudenåSamarbejdets budget efter denne nøgle, der tager hensyn til såvel kommunens indbyggertal som Gudenåens betydning for den pågældende kommune. De 7 kommuner er inddelt i følgende 3 kategorier:

Kategori 1: ”Mange indbyggere og Gudenåen har stor betydning”: Silkeborg og Randers kommuner med årligt bidrag på 250.000 kr. pr. kommune

Kategori 2: ”Mange indbyggere og Gudenåen har mindre betydning” eller ”Færre indbyggere og Gudenåen har stor betydning”: Horsens, Viborg og Skanderborg kommuner med årligt bidrag på 150.000 kr. pr. kommune.

Kategori 3: ”Færre indbyggere og Gudenåen har mindre betydning”: Favrskov og Hedensted kommuner med årligt bidrag på 75.000 kr. pr. kommune.

GudenåSamarbejdets arbejdsopgaver

Arbejdet med Gudenåens potentialer kan beskrives som 3 spor:

1. Gudenåen og borgerne: Det skal være let for både nuværende borgere og tilflyttere at få øje på og bruge Gudenåen i dagligdagen til rekreation, motion, oplevelser osv. Det kalder på:

• drift af stier og øvrige faciliteter og en plan for yderligere investeringer
• enkel og tilgængelig synliggørelse af muligheder for liv, aktiviteter og oplevelser – bl.a. ensartet, genkendeligt og enkelt kortmateriale, som alle aktører bruger på eksisterende platforme
• involvering af kommercielle, kulturelle og andre aktører om samskabelse af servicetilbud, aktiviteter, events osv.

2. Gudenåen og turisme: Der skal være noget at komme efter for gæster, der søger udendørsliv, naturoplevelser, kulturhistorie m.m. Det kræver bl.a.:

• synliggørelse og markedsføring af stier, faciliteter, oplevelser, aktiviteter, events m.m. på gængse platforme, hvor turister søger information – herunder enkle og ensartede kort på flere sprog
• pakker med service, aktiviteter m.m., der binder mulighederne ved Gudenåen sammen med andre attraktioner og oplevelser i området. De primære bidragsydere og aktører er relevante forretningsmæssige aktører

3. Gudenåen og forretningsudvikling: Et element i et naturområdes attraktivitet både i det daglige og i forbindelse med ferie er muligheder for mad, drikke, aktiviteter, transport, oplevelser m.m. Det skal hjælpes på vej med et tydeligt strategisk fokus på:

• natur som grundlag for business – nye arbejdspladser og forretningsmuligheder
• Gudenåen i sammenhæng med andre muligheder for oplevelser og aktiviteter i naturen

Primære aktører i udnyttelsen af dette potentiale er

• GudenåSamarbejdet og
• VisitAarhus og Kystlandet

GudenåSamarbejdets opgave er den overordnede og koordinerende udvikling og udnyttelse af Gudenåens potentialer og samspillet med Gudenåkomiteens arbejde og øvrige indsatser ved den samlede Gudenå og det nære opland. Det daglige arbejde handler i høj grad om at skabe synlighed og sammenhæng om aktiviteter, tilbud og muligheder i forbindelse med Gudenåen. I forbindelse med igangsættelse af nye initiativer vil borgmestrene have særlig fokus på muligheder for at søge fondsmidler. De tre indsatsområder, som Gudenåkomitéen anbefalede at arbejde videre med - lystfiskerturisme, kulturhistorie og stisystemer - er en brik i grundlaget for arbejdet med større projekter, der kan søges fondsmidler til.

Fra 2012-15 boede GudenåSamarbejdet i Gudenåkomitéen, der er de samme 7 kommuners samarbejde om sejladsbestemmelser og vandmiljø. GudenåSamarbejdet opstod dels som en politisk vision om bedre ”udnyttelse” af Gudenålandets oplevelsespotentiale, dels som et dialogforum for de mange Gudenåinitiativer – først og fremmest OplevGudenaa og VisitGudenaa.

GudenåSamarbejdet version 1 overleverede status og anbefalinger til GudenåSamarbejdet version 2 i form af et ”Overdragelsesdokument”, der byggede direkte videre på den Helhedsplan, der blev skabt under GudenåSamarbejdet 2013-15.

Se ”Overdragelsesdokument”

Se helhedsplan for GudenåSamarbejdet 2013-15

Tanken var hele tiden, at GudenåSamarbejdet skulle flyttes ud af naturforvaltningerne og over i en mere udviklingsorienteret organisation.

At forankre GudenåSamarbejdet politisk i et borgmesterforum og administrativt i udviklings- og kultur- og fritidsforvaltningerne skete med henblik på en helhedsorienteret tilgang til oplevelsesudviklingen i og omkring Gudenåen – på tværs af forvaltninger og fagligheder og ved samarbejde med både kommunale og ikke-kommunale aktører.

Borgerrådgiveren har udarbejdet en rettighedsguide over de rettigheder du har, når du har en sag ved kommunen.

Se rettighedsguiden

Her kan du få et overblik over klageprocessen og hvad der kan ske trin for trin.

Klagevejledning til borgerne (PDF)

En god klage er klar, præcis og velbegrundet. Din klage skal gøre det tydeligt, hvad du klager over, hvorfor du er utilfreds, og hvad du ønsker at opnå.

Denne korte guide er ment som en hjælp til at give dig en struktur på din klage, så du kommer omkring det hele på en let overskuelig måde.

1. Forberedelse

• Nærlæs afgørelsen du har modtaget og marker i afgørelsen punkt for punkt, når der er noget du er uenig i. Det gør det nemmere at sikre du klager og får samtidig tydeliggjort hvad du præcist mener er forkert, når du om lidt skriver din klage.
• Dokumentation: Saml al relevant dokumentation, fx kvitteringer, breve eller billeder.

2. Struktur for klagen

• Overskrift: Start med at skrive "Klage over…", så du gør det tydeligt, at du ønsker at klage over en specifik afgørelse, en påtænkt afgørelse eller en specifik behandling, du har modtaget.
• Indledning: Start med at være specifik og skrive, hvad det vedrører, og hvad du ønsker at opnå med din klage - fx "Jeg ønsker at klage over afgørelse af dato y vedr. x, da jeg mener afgørelsen, der er truffet på et misvisende grundlag. Det vil jeg forklare, hvorfor jeg mener i teksten herunder."
• Begrundelse: Start med at opridse, hvad afgørelsen siger, og forklar herefter punkt for punkt, hvad du er uenig med kommunen i, og hvorfor du mener, at det, kommunen er kommet frem til, er forkert – fx hvis noget kommunen i afgørelsen har lagt særlig vægt på i afgørelsen er faktuelt forkert. Forklar punkt for punkt, hvorfor noget er forkert og skriv det direkte ind under hvert punkt, så du argumenterer for, hvordan du selv opfatter situationen. Eller hvis det fx er omfattende lægepapirer eller byggetegninger, kan du henvise i dit svar til et vedlagt bilag. På denne måde laver du en præcis, grundig og overskuelig gennemgang af, hvorfor du er uenig og får samtidig beskrevet, hvad der gør, at du er uenig eller utilfreds med det, du ønsker at klage over punkt for punkt.
• Afslutning: Bed altid om at få en kvittering sendt til dig for din indsendte klage og spørg, om hvornår du kan forvente, at din klage vil blive besvaret.

3. Vigtige ekstra råd til din klage

• Skriftlig klage: Send helst din klage skriftligt, så du har dokumentation for, den er sendt ind, og hvornår. En mundtlig klage, der noteres telefonisk, vil ofte være mindre præcis.
• Frister: Tjek, om der er en klagefrist angivet i afgørelser, du modtager, og sørg for at overholde fristen, da din klage ellers vil blive afvist af både kommunen og af ankeinstanserne.
• Aktindsigt: Hvis der mangler oplysninger til at belyse din sag, kan du bede om aktindsigt.
• Udsættelse af klagefrist: I nogle tilfælde kan du anmode om at få udsat fristen for at klage – ønsker du at anmode, er det vigtigt, at du kontakter myndigheden og anmoder hurtigt, og før en klagefrist udløber. Når du kontakter kommunen, så forklarer hvorfor du har brug for mere tid, f.eks.:
  • Hvis du er indlagt eller alvorligt syg og derfor ikke er i stand til at skrive klagen inden for klagefristen.
  • Du mangler vigtige papirer – fx fordi du har søgt om aktindsigt og mangler vigtig dokumentation til at vedlægge klagen.
  • Obs: Det er ikke sikkert, du kan få udsættelse – Det er op til kommunen at vurdere, om det bevilges eller ej, og dette kan ikke påklages, da den beslutning ikke er en afgørelse i en forvaltningsretlig forstand, men det der kaldes en procesledende beslutning.

Hvis du vil henvende dig på vegne af en anden, skal han eller hun give fuldmagt til dig. Det samme gælder, hvis du giver en anden fuldmagt til at tale og handle på dine vegne i en bestemt sag eller situation i forhold til Silkeborg Kommune. 

Kommunen anbefaler en skriftlig fuldmagt til personen, men det er ikke et gyldighedskrav. En fuldmagt kan også gives mundtligt, f.eks. ved at borgeren ringer sammen med dig og siger, at borgerrådgiveren gerne må drøfte sagen med dig.

En fuldmagt er nødvendig, fordi borgerrådgiveren kun behandler sager, hvis parterne i sagen har givet tilladelse til det.

Du kan med fordel anvende en af disse skabeloner til at lave en fuldmagt:

Fuldmagt med alle rettigheder til fuldmagttager (Word)

Fuldmagt med begrænsede rettigheder til fuldmagttager (Word)

Se Borgerrådgiverens guide til Skoleområdet

Se Borgerrådgiverens guide til Børne- og familieområdet